onsdag den 10. februar 2010

Nedbringelse af garnlager

Ja så fik jeg talt og vejet, og kom frem til et lidt skræmmende tal... tænk at jeg har 24.094 gram garn! så kan jeg bedre forstå Thomas synes jeg har alt for meget hehe.
Pyhh må nok hellere forsøge at beherske mig lidt med at købe mere.. men ved jo også at jeg ikke kan lade helt være.. så jeg har lavet lidt regler for mig selv, inspireret af andre ude i blogland.

  1. Vil forsøge at få nedbragt lageret med mindst 10 kg inden udgangen af 2010...(jaja får lidt travlt)
  2. For hvert 500 gram jeg bruger, må der købes 100 gram ( så kommer der da lidt nedgang i lageret). så er der en større ting jeg gerne vil købe til, må der bare strikkes mere af lageret hehe
  3. Ved akut mangel til et projekt, må der købes det nødvendige for færdiggørelse (og nej ikke noget med mange nøgler!)
Bliver spændende om jeg kan overholde mine egne regler, og hvad det bliver til af strik, har jo ideer nok at gå i gang med

mandag den 8. februar 2010

Lidt blandet strik

Jeg har i årets første måned fået lidt strik færdigt.
Først 2 UFO'er, den første startet i juni. 09 og den anden i jan 09, begge til Josefine i str. 6 år, på høje tid de blev færdige, så hun kan nå at bruge dem lidt..






Har også strikket Linnea til mig selv, Super Soft fra Holst Garn, farve: Blomme

Velkommen til min nye blog

Så fik jeg oprettet en ny blog! Den vil mest komme til at handle og strik, men også om hvad jeg ellers får tiden til at gå med.
For jer der måkse ikke har læst med på denne gamle blog, kommer der lige lidt om hvem jeg er. Jeg hedder jo Lone, fylder snart 30 år (13. marts) bor i Romalt, i udkanten af Randers sammen med min mand Thomas og vores datter Josefine der fylder 7 år her d. 13. marts.
Jeg arbejder som ufaglært hjemmehjælper, er lige blevet fastansat efter 2 år som afløser, og skal igang med sosuhjælper uddannelsen til september, glæder jeg mig til.
Thomas er hos DSB, og kører i det meste af landet, både med salgsvogn og som billetkontrolør(togfører)
Josefine har en gennemgribene udviklingsforstyrelse, som især er gået ud over sproget.
Hendes ordforråd er meget lille, og svarrende til en ca 1½ årig, sprogforståelsen er som ca 4½ årigt.Hun går i special børnehave, og skal til sommer videre til et skoletilbud, vi venter spændt på hvad kommunen kan tilbyde.
Hun bruger Tegn-til-Tale og billedkommunikation (PECS) og modtager undervisning efter Karlstadt medtoden, der går ud på at bygge sprog op fra bunden.. og hun viser gode fremskridt.. inden for de sidste par uger er hun begyndt at sige Bord, Bog, Lasse og MOR, bare så skønt det går den rigtige vej. Grunden til hendes problemer kendes ikke, trods mange undersøgelser har de ikke fundet ud af nogen nærmere diagnose.
Det var lidt her fra, der kommer snart lidt billeder af strik